Håret

Byadmin

Håret

Udover at style ens look med smart tøj, sko og accesories har man også mulighed for at sætte lidt farve på tilværelsen ved at farve håret. Det er jo ofte sådan, at man tit drømmer om det, man ikke har og har brug for forandring engang imellem. Måske overvejer brunetten, om det er lidt sjovere at være blondine, eller hvordan det føles at have sort eller måske ligefrem pink hår! Mange vælger at gå til frisøren for at få håret farvet af en professionel, specielt hvis det handler om et drastisk farveskift, men det er også ganske muligt at farve håret derhjemme. Man kan købe forskellige hårfarvepakker bl.a. i supermarkeder og kosmetikforretninger, som enten giver en midlertidig toningsfarve eller en permanent hårfarve. Toningsfarver giver glans og farvespil, og de forsvinder stort set med tiden, mens en permanent hårfarve farver håret helt igennem og derfor skal gro ud. Du vil kunne finde hårfarve som enten skal påføres i håret som en maske eller i skumform, og der er utallige nuancer på markedet at vælge imellem. Hvis du ikke er helt sikker på en farve og blot vil prøve den, eller du vil farve håret i forbindelse med en udklædningsfest eller Halloween, kan du også finde hårfarver, som holder en dag eller to, og som enkelt vaskes ud med almindelig shampoo.

About the author

admin administrator